Generel turbo vejledning (vigtig)

Undersøg omhyggeligt, hvorfor den gamle turbo er gået i stykker.
Hvis man bare sætter en ny på, er der stor risiko for, at denne også går i stykker.

Rengør området omkring turbo grundigt, før den afmonteres.
Dette gør man for at undgå, at der efterfølgende drysser snavs ned i den nye turbo.

Undersøg rør, slanger og luftfilterkasse for revner/skader/slagger/fremmedlegemer ved afmontering. Rens disse dele og udskift dem om nødvendigt (skift o-ringe, pakninger og spændebånd).

Undersøg manifold og (EGR + rør/slanger) for revner/glødeskaller/rustflager/koks.
Rens disse dele og udskift dem om nødvendigt.

Hvis der er olie i tryksystemet, tømmes/renses Intercooler og slanger hertil.
Intercooler skiftes, hvis den har stenslag eller er revnet.

Hvis der har været olie i systemet, kan udstødning, katalysator og partikelfilter være tilstoppet. Disse dele renses eller udskiftes om nødvendigt (mål modtryk).

Undersøg slanger og rør til motorens åndesystem/krumtapsudluftning for slagger og tilstoppelse. Rens disse dele og udskift dem om nødvendigt.

Der skiftes altid olie og filter på motor, og der bruges nye pakninger.
Det er forbudt at bruge flydende pakning og udstødningspasta ved montering af turbo.

Mål olietryk ved turbo, eller check oliegennemstrømning, før oliereturen bliver monteret.
Der er visse biler, der kræver specifikke dele udskiftet eller særlige procedurer udført ved turboskift.

Lyskær 15 - 2730 Herlev - Telefon +(45) 43961545 - www.scanturbo.dk